Raceprojektet er startet, da jeg gerne ville opleve de hunderacer der findes. Alle racer er avlet til bestemte formål og har derfor også mange forskellige personligheder.
Jeg ønsker derfor at sætte billeder på racerne som er FCI-godkendte, for at starte et sted. Billederne er med både inspiration i det kreative, historiefortællende og de med det enkle setup. Jeg går ikke efter udstillingsbilleder, men går selvfølgelig også op i, at hunden skal stå pænt og repræsentativt for racen.
Med mit fotografiske arbejde vil jeg tage jer med på mit projekt, hvor I vil se alt fra sessionen, tanker, redigering og færdige resultat.
Når projektet afsluttes, har jeg en drøm om at vise dem samlet. Jeg har endnu ikke fundet ideen, men den vil komme når jeg er nået længere i projektet. Imens kan billederne nydes digitalt på min Facebookside, Instagram og hjemmeside.