Tilmelding til projektet foregår enten over en privat besked til min Facebookside eller som en kommentar under en af modelsøgningerne på Facebook. Herfra står jeg for udvælgelsen mellem de modeller der har henvendt sig. Du får enten en direkte besked eller som et svar under din kommentar.
Når jeg søger modeller har jeg ikke krav til hundens alder.
Når du skriver en henvendelse skal du svare på følgende:
– Hundens navn og race.
– By eller kommune.
– Hvad jeg evt. skal være opmærksom på.
Ønsker jeg at bruge din hund i projektet, modtager du en besked med link til projektets private gruppe.
I gruppen fortæller jeg om hvordan det går med projektet og deler også fotodagene for det næste halve år frem.
Derudover kan jeg også finde på at dele opslag fra min Facebookside, som viser projektbillederne hen ad vejen.
Al nyttig information bliver delt i gruppen, så hvis du mangler at få fotograferet din hund, er det en god ide at hoppe ind i gruppen en gang imellem.
Som en del af projektet opretter jeg fotodage, så jeg har mulighed for at fotografere flere på samme dag. Du booker dig ind på din egen tid, som typisk er 45min + 10min afrunding. Når tiden er gået siger vi tak for i dag og jeg hilser på den næste model.
Det er vigtigt at holde afstand til deltageren før og efter din tid, da nogle hunde kan blive stressede eller nervøse ved andre hunde.
Dette kan jeg kun opfordre mine egne deltagere, og jeg kan derfor ikke garantere at andre hundeejere der lufter sine hunde i området holder afstand.
Jeg kan tilbyde udstillingsliner, som er lette at redigere væk. Når der tages billeder af action, kan jeg tilbyde en sporline som forlængelse, hvis du ønsker at hunden er i line.
Det er kun muligt at deltage på en fotodag ved at tilmelde via kommentarsporet til fotodagen. På den måde kan andre se at tiden er taget. Tilmeldingen godkendes derefter af mig og du er sikret en plads.
En fotodag skal have minimum 3 deltagere for at kunne gennemføres og max antal tilpasses ud fra de deltagenes ønsker.
Som ejer får du ét gratis digitalt billede som tak for jeres deltagelse. Dette billede er billedet jeg bruger i projektet og som jeg udvælger. Har du flere racer tilmeldt, modtager du også projektbilledet gratis for dine andre hunde.
Som deltager har du mulighed for at tilkøbe flere billeder fra sessionen til 149kr. per stk. Normalpris 200kr. per digitale billeder. Du opnår dermed en rabat på 25%.
Rabatten gælder kun for denne fotosession, som er tilknyttet projektet.
Ønsker du at have muligheden for at tilkøbe ekstra billeder, skal du ved tilmeldelse til fotodagen skrive – ja tak til udvidet session – Dette hjælper mig til at tilpasse redigeringstiden efterfølgende. Det er altid muligt at henvende sig til mig igen på et senere tidspunkt og vælge flere billeder.
Hvis du ønsker ekstra billeder efter sessionen er afsluttet og du ikke havde tilmeldt dig udvidet session, har du stadig mulighed for at tilkøbe ekstra billeder. Jeg fotograferer altid tre forskellige setups, så der er en variation at vælge imellem. Redigeringstiden vil vare lidt længere, da den skal arrangeres efter den oprindelige redigeringsplan.
Efter booking modtager alle deltagere et link til fotodagens egen side, hvor du vil kunne finde dit personlige album.
I det grønne felt bliver der vist et billede af din hund og du skriver din kode for at komme ind.
Herunder ser du et eksempel på layoutet:
Billederne bliver lagt op senest dagen efter sessionen eller fotoweekenden, hvis jeg har været længere tid afsted.
Udvælgelsestidens standard er søndag, ugen efter sessionen og du skriver numrene på de billeder du ønsker. Herefter vil der gå 2 – 3 uger til billederne er færdige.
Når du har udvalgt billeder får du den endelige leveringsdato. Sker der noget uventet, som gør billederne forsinket, vil jeg informere om dette hurtigst muligt.
Dit personlige site vil se ud som herunder. Der er generelle oplysninger, beskrivelse af forløbet, forberedelse og session, samt kreditering og små hjælpere. Disse vil være åbne til at læse inden sessionen.
Når sessionen er slut og jeg har sorteret billederne, vil billederne blive uploadet i udvælgelsesalbummet og når billederne er færdigredigeret vil de blive uploadet i godkendelsesalbummet.
Kreditering og små hjælpere fortæller om hvordan du kan hjælpe mig, som fotograf med at komme ud til flere potentielle kunder.